-------Efter moderens død 1841, kom hun i pleje hos Jacob Sæddinge som boede i Nyboder.
Enhjørnegade 22 til 1846, Enhjørnegade 33 til 1852, Vognmagergade 71, derfra til Nyhavn 16 til
hun bliver gift 1854 og flytter til Gothersgade 118 (FT 1855), s
aa til K.Værløse (FT 1860) hvor hun bliver distriktsjordemoder.
I bogen "Ny kristelig Samler" fra 1867, findes følgende mindetale:
Ligtale over Jordemoderen i Værløse Mortensaften 1866.For nogle Dage siden kom en Gaardmandskone
herfra Sognet og henvendte med et Par Ord en venlig og velvillig Anmodning til mig, hvorefter hun
uden mindste Anledning fra min Side paa eengang udbrød: "Jeg græder, naar jeg tænker paa vor
Jordemoder; jeg savner hende allerede idag." Jeg anfører dette lille Træk som Beviis paa sand
Følelse og oprigtig Deeltagelse, og gjør det saa meget hellere ved denne Leilighed, som det ikke
er sjeldent, at der selv i Døden og ved Begravelser aabenbarer sig saa megen menneskelig
Forfængelighed, Usselhed og Mangel paa Sandhed og Oprigtighed, hvortil stundom ogsaa Præster ved
opskruede Ligtaler og ubetimelig Ros over de Døde har givet deres Bidrag. Med aabent Øje for den
Fare og Fristelse, som en Ordets Tjener her er udsat for, tør jeg dog, uden at træde Sandheden
for nær, sige, at sjeldent har et Dødsfald vakt saa almindelig Deeltagelse i Sognet, som det der
idag har foranlediget vor Sammenkomst i Guds Huus. Men her er jo ogsaa Omstændigheder, som gjøre
det let forklarligt, at en saadan Deeltagelse finder Sted. Den Kvinde, hvis Støv er indsluttet i
denne med Krandse og andre Venskabstegn tildækkede Kiste, blev jo ikke gammel: netop i dag for fem
og tred
ive Aar siden saae hun første Gang Dagens Lys, saa med hensyn til hendes Alder vilde det ikke
være urimeligt, om hun havde levet og virket mange Aar iblandt os.Hun efterlader en sørgende
Mand, som taber Meget ved hendes Bortgang: hans jordiske Stilling forandres, og han bliver til at
begynde med, saa at sige huus-vild. Hun efterlader to sørgende Døtre, som hængte ved hende med
inderlig Hengivenhed og Kjærlighed og derfor vil føle et dybt og smertelig Savn; thi hun var en
trofast, kjærlig og omhyggelig Moder, der arbejdede for sine Nærmeste og søgte at gjøre det
godt og hyggeligt for dem, og der navnlig holde sine Børn til Flid og Orden, og lod dem lære,
hvad der stod i hendes Magt, for at de siden kunde bane sig en god Vej i Verden. Man behøvede kun
at være een Gang i hendes Hjem, for at mærke, at det var en dygtig og flittig, reenlig og
ordentlig Huusmoder, som sysle
de og virkede der: det var som et Dukkeskab at see til, Alt pænt og smukt, som hun selv var
det.Hun var kjendt og afholdt af Mange og vilde gjerne hjælpe og tjene dem i hvad hun kunde; og
hun røgtede sin Livsgjerning med Omhu og Troskab, hvorfor hun altid var en velkommen Gjest, især
naar man trængte til hendes Bistand i Sygdoms Tilfælde. Hun har ogsaa modtaget mange Beviser paa
Folks Deeltagelse, Venskab og Kjærlighed, især under sin langvarige Sygdom for et Par Aars Tid
siden, da hun var indlagt paa Hospitalet i Kjøbenhavn, (Hvor Sognets Beboere ved et frivilligt
Sammenskud af halvandet hundrede Rigsdaler bekostede hendes Kur og Pleje.) Og Alle som stod i
Forhold til hende, vilde saa gjerne have beholdt hende noget længere. Hvad Under derfor, at det
var et Sorgens Budskab, som lød, da det spurgtes, at hun var ikke mere iblant os, at Vor Herre
efter sit uransagelige Raad havde kaldt hende herfra. "Det er saa vemodigt at skilles ad for dem,
som gjerne vil sammen være"; og jeg veed, at Mange vilde gjerne være sammen med denne Kvinde
ogsaa udenfor hendes egentlige Kaldsgjerning; thi der var udbredt en Mildhed og Venlighed over
hendes Væsen, der drog Hjerterne til hende. Hendes Velvilje og Kjærlighed udtalte sig ogsaa under
den sidste Sygdom, og hun gav tydelig nok tilkjende, at hun gjerne vilde have det godt med alle
Mennesker i Livet og i Døden.(Herfra et langt afsnit med guds ord i al almindelighed og et
trøstende ord til den efterladte mand). - Og nu til Slutning kun et kort Farvel! Ja, jeg sagde dig
Farvel, du stille Kvinde med det ømme og varme Hjerte, da jeg var hos dig en halv Dags Tid før du
lukkede dine Øjne, da jeg saae dig ligge i den sidste, underlige og alvorlige Strid med Døden paa
Læberne; og da jeg ønskede og bad, at din Sjæl maatte fare vel ved sin Udgang af denne
skrøbelige Støvhytte, og viste dig hen til Ham, hvem ogsaa jeg vil forlade mig paa som den eneste
Frelser fra Syndens og Dødens Nød, da rejste du dig med Møje og sagde Ja og Amen til mine Ord.
Farvel i Jesu Navn! fra din Mand og dine Børn, som takke dig for Alt, hvad du har været for dem i
Sorg og Glæde, i gode og onde Dage. Farvel fra Sognets Mødre, som fulgte dig med Deeltagelse
indtil det Sidste, besægte dig under din Sygdom og spurgte saa
flittig til dig fordi de holdt af dig og paaskjønnede den kjærlige Omhu, du har havt for dem i
mangen Stund.(Derefter igen guds ord og citater) Amen.
-------
Som distiktsjordemoder, har hun ført protokol over de fødende; jeg har en kopi af en side fra
"Jordemoderprotokollen 1863, Kjøbenhavns Amt nordre Lægedistrikt", med exempel paa hendes sirlige
haandskrift.